Maddage

Der afholdes maddage i alle grupper. Her planlægges der, hvad menuen skal stå på, samt hvad der skal handles og hvornår.

Middel

Maddagene foregår i grupperne, hvor der er et lille køkken. Der er tre medarbejder til at være omkring borgerne under processen.

Maddagene foregår fra borgerne møder, indtil der er ryddet op efter middagen.

Mål

  • Fællesskab
  • Kommunikation
  • Sociale kompetencer
  • Sanseintegration
  • Motorisk træning
  • Økologi
  • Sundhed
  • Bordskik
  • Planlægning og strukturering
  • Læring ift. tilberedning af mad
  • Koordinering.

Metode

Der afholdes maddage i alle grupper. Borgerne er med til at planlægge, hvad menuen skal stå på, samt hvad der skal handles og hvornår. Borgerne er deltagende under tilberedningen af maden, for eksempel ved at skære/snitte grønsager, bage brød, stege, dække bord og hvad der ellers er af opgaver. Maddagen munder ud i et fælles måltid, hvor der er opmærksomhed på det sociale samspil.

Vi er opmærksomme på, at vi med støtte og anerkendelse kan være med til at motivere borgerne til at deltage i processen.

Gennem samspil får borgerne mulighed for at skabe helhed og sammenhæng. Når borgerne er sammen om at lave mad, med et fælles måltid som mål, får de mulighed for handle og at være deltagende. Borgerne vil mærke, at de aktivt er med til at påvirke deres omgivelser.

Der er mange borgere i grupperne, og alle har vidt forskelligt potentiale og ressourcer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og sørger for, at der er balance mellem udfordringer og borgerens følelse af mestring. Derfor er det vigtigt at tilpasse både støtte og opgave i forhold til den enkelte borger, så processen bliver til en god oplevelse. Derved kan aktiviteten give mulighed for udvikling og læring.

Kontaktinfo

Tove Kirstine Jakobsen
Afdelingsleder
Tlf.: 96284638
Mobil: 29672973
Send e-mail til trbtk@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.