TRB-klubben

TRB-klubben henvender sig til unge borgere. Her mødes vi og laver forskellige aktiviteter. Det primære formål er at styrke relationerne mellem de unge.

I TRB-klubben arbejder vi med forskellige temaer. De tager udgangspunkt i det, de unge interesserer sig for. Det er derfor forskelligt, hvem der deltager i klubbens aktiviteter. Det afhænger af, hvilket tema vi har - og naturligvis hvem, der er på Tre Birke netop den dag. Vi skaber en ramme for aktiviteterne, der tiltaler de unge.

Chillout

Her spiller vi forskellige brætspil, kort og så videre. Imens lytter vi til musik, som de unge selv vælger. Der er snacks og sodavand til dem, der har lyst til at hygge sig med det.

Der er frit valg med hynsyn til, hvilke spil du deltager i. Har du blot lyst til at kigge på, snakke og deltage i fællesskabet på den måde, er det helt i orden. Det primære formål er, at vi slapper af og styrker de sociale relationer blandt deltagerne.

Film på loftet

Her skaber vi biografstemning i musiklokalet på loftet. Vi stiller stole og sofaer frem. Så ser vi en film på stort lærred med god lyd over musikanlægget. Dem der har lyst, kan få sodavand og popcorn.

Der er ikke megen verbal kommunikation, mens filmen kører. Men blot det at være flere tæt sammen i et rum, kan være en udfordring for nogle. Det at se en film sammen, uden nødvendigvis at skulle snakke med nogen, er en god måde at øve sig i det på.

Gamerdag

Her sætter vi PC'er frem og kobler på netvæk. Så kan de unge spille sammen eller mod hinanden, på hold eller hver for sig.

Samarbejdet på hold giver en oplevelse af, at det er godt at kunne hjælpe hinanden. At spille mod hinanden, at opleve at vinde og tabe, er god træning i at håndtere sådanne ting i sociale sammenhænge.

Når man gamer, bliver den indbyrdes kommunikation ofte lidt skarpere. Tonen kan være hård, og det er en del af gamer-miljøet. Derfor bliver det samtidig en træning i ikke at tage tingene for nært. Vi kan godt komme videre med en god relation, selv om der bliver sagt noget lidt barsk.

Andre temaer

Vi har temaer på planen, som endnu ikke er sat i gang. Det drejer sig om sociale medier og netsikkerhed, og det handler om udendør aktiviteter samt ture ud af huset.

Det er alt sammen noget, vi løbende kigger på. Hvis vi vurderer, der er efterspørgsel og/eller behov, sætter vi det i gang.

Dekorativt billede

Så er vi i gang. April måneds sidste chillout med brætspil og kortspil.

Kontaktinfo

Ejner Vestergaard Poulsen
PGU´er
Tlf.: 96284642
Mobil: 22757628
Send e-mail til trbev@herning.dk

Casper Fryd Rækjær
Omsorgsmedhjælper
Tlf.: 20983555
Mobil: 20983555
Send e-mail til trbcf@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.