Coronastatus for dagtilbud

Her kan du følge med i, hvilke tiltag der bliver gjort på Tre Birke, Birkelund og Aktivitetshuset Vildbjerg. Formålet er at formindske spredning af coronavirus/covid-19.

Alle tre dagtilbud er lukket indtil videre

(Opdateret 6.4.2020 klokken 11.35)

Vi har tidligere besluttet, at de tre dagtilbud holder lukket indtil 27. marts. Situationen i Danmark er nu den, at vi skal holde yderligere lukket.

Det betyder, at de tre dagtilbud holder lukket indtil videre.

De berørte borgere vil få mere at vide, når vi nærmer os genåbning af tilbuddene.

Alle borgere, som er berørt af lukningen, har fået et brev med mere information.

Vi slår ring om borgerne

(Opdateret 1.4.2020 klokken 11.41)

Vi holder dagligt møde i den samlede ledergruppe på handicapområdet. Her følger vi udviklingen af coronasmitten tæt, og vi opdaterer hele tiden vores retningslinjer til borgere og personale på botilbud, bofællesskaber med videre.

For at virussen ikke skal sprede sig, er der taget mange initiativer på verdensplan. Der kommer hele tiden nye regler, og det er baggrunden for de beslutninger, vi træffer. Vores mål er, at vi slår ring om borgerne og de enkelte tilbud. På den måde kan vi bedst forebygge spredning af coronasmitten.

Blandt vores seneste initiativer er:

  • At vi ikke rokerer mellem medarbejderne. Dem der arbejder på tilbuddene, de bliver ved med det. Dem der er hjemme, de bliver hjemme. Kun hvis der opstår behov på grund af sygdom eller ferie, vil vi sende nye medarbejdere ud at arbejde sammen med borgerne.
  • At hjemsendte medarbejdere står til rådighed som del af kommunens kriseberedskab.
  • At den ferie, der bliver givet til medarbejderne, hele tiden er i balance med behovet for et tilstrækkeligt kriseberedskab.

Vi oplever heldigvis ikke mange sygemeldinger. Det er meget positivt. Vi kan også se, at det går godt på de forskellige botilbud. Borgere og personale er ved at finde en ny rytme, hvor vi får mange nye oplevelser og erfaringer med os. Det kommer os alle til gode, når vi på et tidspunkt vender tilbage til normale tilstande.

De hjemsendte medarbejdere arbejder med mange ting. Blandt andet støtter vi det udsendte personale med dokumentation, vi opdaterer faglige aktivitetsbeskrivelser og lignende, og vi ringer rundt til selvboende borgere for at høre, om de har det godt.

Vi forsøger at få det bedst mulige ud af en alvorlig situation. Vi tager de nødvendige tiltag for at forhindre spredning af coronasmitte. Samtidig har vi blik for den enkelte borgers trivsel, og vi arbejder på at skabe størst mulig tryghed for den enkelte - borgere, pårørende og personale.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os.

Venlig hilsen
Institutionsleder Jørgen M. Bitsch

Tre Birke, Birkelund og Aktivitetshuset
Telefon: 4055 3403
Email: trbjb@herning.dk

Skærpede regler for besøg på botilbud

(Opdateret 18.3.2020 klokken 10.37)

Ifølge myndighederne skal plejecentrene og sociale botilbud på grund af coronavirus begrænse antallet af besøgende mest muligt.

Herning Kommune har derfor vedtaget et sæt retningslinjer for besøg på plejecentre og sociale botilbud.

Læs retningslinjerne for besøg her

Nye retningslinjer til medarbejdere

(Opdateret 18.3.2020 klokken 9.45)

Da de tre dagtilbud er midlertidigt lukkede, indgår medarbejderne i arbejdsplaner og beredskab i kommunens forskellige døgntilbud.

Derfor opdaterer vi hele tiden vores retningslinjer for, hvordan vi bedst passer på hinanden, så vi undgår coronasmitte og får brudt smittekæderne.

Søndag den 15.3.2020 modtog alle medarbejdere på dagtilbud vigtig information om, hvordan vi skal indgå i arbejdet med borgerne. Det gælder ikke mindst, hvis der er mistanke om coronasmitte eller påvist coronasmitte.

Anvisningen kommer fra Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Vi er særligt opmærksomme på, at vi møder ind med kortklippede negle, uden neglelak, samt at vi ikke må bære ringe / smykker/ur eller anden form for armbånd.

På de forskellige tilbud er der desuden lokale aftaler, som vi er omfattet af, og som vi arbejder ud fra.

Læs anbefalingerne fra Statens Serum Institut (PDF) 

Baggrund

(Opdateret 12.3.2020 klokken 19.50)

De danske myndigheder har onsdag aften besluttet nogle vidtrækkende tiltag i bestræbelserne på at forhindre og forhale udbredelsen af coronavirus.

Derfor tager Herning Kommune en række initiativer for at begrænse risikoen for smittespredning. Ét af initiativerne er lukning af de tre dagtilbud.

Læs mere om Herning Kommunes initiativer på handicap- og psykiatriområdet

Se Herning Kommunes nyheder om coronavirus her

Kontaktinfo

Jørgen M. Bitsch
Institutionsleder
Tlf.: 96284640
Mobil: 40553403
Send e-mail til trbjb@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Mere om coronavirus

Dit corona-overblik
Nyt fra Herning Kommune om coronavirus

Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheders information om coronavirus/covid-19

Tilgængelighed

PDF-filer, du kan hente på denne side, er muligvis ikke fuldt tilgængelig for dig. Det gælder for eksempel, hvis du bruger en skærmlæser eller på anden måde er udfordret på webtilgængelighed.

Skriv til os, hvis du oplever problemer. Så gør vi, hvad vi kan for at hjælpe.