Knudepunktet

Knudepunktet er et pædagogisk tilbud om socialt samvær og aktiviteter. Vi er ca. atten borgere og tre fra personalet i gruppen. Vi har det rigtig godt med hinanden, på tværs af alder, køn og forskellighed.

Knudepunktets mål er primært samværet, hvor vi møder hinanden ligeværdigt, uanset hvilke livsvilkår eller handicap, vi har. Vi er i Knudepunktet for at være noget for hinanden.

Gruppens liv

Vi værdsætter at have en glad, afslappet og humoristisk tilgang til hinanden i hverdagen.

Vi bruger dagligt tid på den gode og nærværende samtale. Alle har brug for en god snak om, hvad der rører sig i livet. Det kan både være en samtale under fire øjne, eller det kan være den hyggelige snak hen over aktiviteterne eller eftermiddagskaffen.

Så det kan være snakke, der både rummer det private og personlige, hvad der sker på arbejdspladsen, eller hvad vi så i fjernsynet i aftes.

Vi har to grupperum, hvor vi arbejder med de aktiviteter, som borgerne har gang i, og hvor vi også hygger, snakker, og bare er sammen. Et køkken har vi også, hvor vi brygger kaffe, bager og andre smagfulde aktiviteter.

Aktiviteter

I Knudepunktet bruger vi meget tid på at lave fælles aktiviteter og på at give tid til, at den enkelte kan lave det, de selv synes er spændende og hyggeligt.

Vi har hver uge en del forskellige tilbud. Det kan være:

  • Indkøbsture
  • Hyggetur til for eksempel Herning Centret
  • Skovture og ture med Vandrelauget
  • Forskellige musiske aktiviteter
  • Kreative aktiviteter, for eksempel strik, maleri og perler
  • Køkkenopgaver, bagning og enkelte maddage
  • Fælles fødselsdage
  • Fælles arrangementer, både i huset og uden for huset
  • Produktionsopgaver
  • Forskellige bræt- og kortspil
  • Mange andre ting.

Glimt fra en Knudepunkt hverdag

Vi møder ind i Knudepunktet om morgenen med andre borgere fra huset. Vi drikker en tår te eller kaffe og snakker lidt om, hvad der lige rører sig. Det er ofte om dagen i går, aftenens hygge derhjemme, og om hvordan livet lige ser ud. Vi snakker også om dagen i dag, og hvad der er af muligheder og aktiviteter.

Derefter går vi i gang med dagens opgaver og aktiviteter. Det er her, at den primære tid til kreative, musiske, sociale og ud-af-huset oplevelser ligger. Det foregår som et fint samspil mellem borgerens ønsker og de muligheder, personalet har.

Klokken 12 går vi til frokost i kantinen, som er fælles for hele huset.

Bagefter har vi lidt tid til at fortsætte med det, vi er i gang med. Ved 13.15-tiden begynder vi at rydde op og gøre klar til at runde dagen af i gruppen. Det gør vi ved, at nogle hjælper med at brygge lidt varmt til halsen og bestemmer, om vi skal have en lille småkage, frugt, knækbrød eller lignende.

Klokken 13.30 sidder vi og snakker sammen om dagen, der er gået. Vi taler måske også om, hvad vi skal om aftenen, hvad menuen står på derhjemme, eller hvad tv'et byder på.

Kontaktinfo

Per Kofoed
Pædagog
Tlf.: 25726289
Mobil: 25726289
Send e-mail til trbpk@herning.dk

Mette Madsen
Socialpædagog
Tlf.: 29673123
Mobil: 29673123
Send e-mail til trbmm@herning.dk

Lene Nørgaard
Pædagog
Mobil: 24934401
Send e-mail til trbln@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.