Lyspunktet

Lyspunktet er en mindre gruppe på 13 borgere og 2 personaler. Vi har et grupperum til rådighed, og aktivitet og samvær er kernen i vores hverdag.

Lyspunktet er en gruppe med en rolig atmosfære, hvor vi har en ugeplan med faste aktiviteter, som vi følger i hverdagen. Aktiviteterne er fastlagt ud fra borgernes behov og ønsker samt årets gang.

Vi deltager i de forskellige arrangementer, der finder sted i huset i løbet af året. Det kan for eksempel være jubilæumsfest for borgere, der har været på Tre Birke i 25, 40 eller 50 år.

Et godt og hyggeligt samvær er centralt i vores gruppe. Vi sørger for dagen igennem at få snakket, grinet og hygget os med hinanden. Vi er gode til at hjælpe hinanden, hvis der er noget, vi mangler eller ikke kan nå i skabet.

I vores lille køkken laver vi gerne mad til en maddag. Det kan også være, at vi bager til kaffestunden om eftermiddagen. Vi har også et hjørne i rummet, hvor der er indrettet med sofa og TV, og her ser vi gerne en god film.

Der er mulighed for forskelligartede aktiviteter ved bordet som spil, kreative sysler, pakkeopgaver, lave rya tæpper, lave perler, male i malebog, male på lærred, lave fine fødselsdagskort og puslespil.

Vi er opmærksomme på at få rørt os i løbet af dagen, og der er mulighed for at komme på gåtur, hvis vi har lyst til det. Vi cykler også af og til afsted på Tre Birkes side-by-side cykler. En tur rundt i naturen omkring Tre Birke er noget, flere gerne vil.

Vi kører afsted i Tre Birkes busser et par gange om ugen. Vi tager på indkøbstur, genbrugsbutik eller bare ud i det blå og får nogle oplevelser.

Lyspunktet er en aktivitets- og samværsgruppe for borgere, der kan få et tilbud efter Servicelovens § 104.

Kontaktinfo

Poul Dyrehauge
Pædagog
Tlf.: 96284633
Mobil: 40105962
Send e-mail til trbpd@herning.dk

Kamilla Mosborg Johnsen
Pædagog
Tlf.: 29672955
Mobil: 29672955
Send e-mail til trbkj@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.