Solsikken

I Solsikken er vi en dejlig, blandet gruppe, hvor der er plads til alle vores forskelligheder. I det daglige gør vi meget ud af bevægelse og sundhed. Vi kan også godt lide at lave aktiviteter, hvor sanserne kommer i fokus.

Solsikken på Tre Birke har til huse i ét stort og flere mindre lokaler, hvor der er plads til socialt samvær. Der er også plads og ro til at være lidt alene, hvis det er det, du har brug for. Vi har et drivhus, som vi flittigt bruger som et ekstra uderum. 

Gruppen er en rigtig dejlig, blandet gruppe med meget forskellige borgere og fire personale. Vi vægter det sociale samvær meget højt. Vi har plads til forskellighed, og borgerne i gruppen er rigtig gode til at vise stor omsorg for hinanden. 

En dag i Solsikken

Alle møder ind fra klokken 8.30, hvor vi hilser på hinanden med smil og knus. Vi starter dagen med knækbrød og morgenkaffe. Klokken 10 er vi klar til dagens aktiviteter.

Klokken 11.30 spiser vi frokost i gruppen, og derefter slapper vi af med en god film.

Sidst på dagen har vi ofte tid til gå- og cykelture, ballonspil eller lignende. Klokken 15 siger vi "Farvel og på gensyn i morgen". 

Aktiviteter i gruppen

I Solsikken lægger vi stor vægt på fysiske aktiviteter, sanseoplevelser og at øve daglige færdigheder. Vi deltager i alle aktiviteterne i huset og forskellige festivaller ud af huset.

Fysiske aktiviteter

Vi nyder at være aktive på forskellige måder. Det kan være, vi tager en gå- og cykeltur i de grønne områder. Vi tager også ofte med på den ugentlige tur med vandrelauget.

Vi kan godt lide at danse og bevæge os. Det kan være dansesnor og sanglege i den lille gruppe, eller det kan være sammen med andre fra hele huset i kantinen. Nintendospillet "Wii" er også blevet rigtig populært i gruppen. 

Hver dag har vi gymnastik på programmet. Vi samles i ti minutter, hvor vi bevæger hele kroppen.

Sanseoplevelser

I Solsikken gør vi meget ud af at sanse. Vi arbejder med hånd- og fodmassage. Vi nyder fysisk nærvær. Det kan være, når vi sidder sammen i sofaen, eller når vi ligger i sækkestolen. 

Når vi laver mad i køkkenet, får vi forskellige duftoplevelser. Sanser bliver også brugt, når vi er udenfor, for eksempel når det blæser.

Daglige færdigheder

Vi dækker bord, laver kaffe og tømmer opvaskemaskine. I gruppen har vi maddage, hvor vi alle hjælper til med det, vi hver især kan. Det kan være at kigge på og nyde duften, at snitte eller at røre i gryden. Der er også nogle, som henter blomster i haven til at dække et smukt bord.

Vi øver også hygiejne. Det vil sige, vi husker at vaske hænder, for eksempel før vi laver mad.

Kontaktinfo

Inge Tradsborg Bjerre
pædagog
Tlf.: 96284630
Mobil: 24934158
Send e-mail til trbib@herning.dk

Helle Kristensen
pædagogmedhjælper
Tlf.: 96284635
Mobil: 22831454
Send e-mail til trbhk@herning.dk

Rikke Stræde Flydtkjær
pædaog
Tlf.: 96284635
Send e-mail til trbrf@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Kommunikation

I gruppen anvender vi den pædagogiske metode totalkommunikation. Vi er opmærksomme på, at der er forskellige måder at kommunikere på. Det er vigtigt for os, at alle i gruppen føler sig forstået, og at kommunikationen er meningsfuld for alle. Kommunikation mellem mennesker går begge veje, og det bygger på anerkendelse og opmærksomhed.