Studerende

På Tre Birke har du en varieret hverdag. Vi giver dig faglige udfordringer og input. Samtidig får du en masse oplevelser med glade og engagerede borgere.

Praktikbeskrivelsen, som vi linker til i boksen 'Mere info', er muligvis ikke fuldt tilgængelig for dig, der for eksempel bruger en skærmlæser eller på anden måde er udfordret på webtilgængelighed.

Skriv til os, hvis du oplever problemer. Så gør vi, hvad vi kan for at hjælpe.

Hvem er vi?

Tre Birke er et professionelt pædagogisk tilbud, hvor vi vægter studerende højt. Vi ser det som en vigtig opgave at have studerende, som vi medvirker til at uddanne gennem en professionel vejledning og guidning.

At have studerende på arbejdspladsen er desuden med til at skabe en faglig kultur. Det holder personalet opdateret i forhold til nye metoder og andet nyt fagligt indhold.

På Tre Birke har du som studerende mulighed for at indgå i hverdagens aktiviteter samt at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter. Du vil også blive oplært i blandt andet pleje og omsorg.

Dine muligheder på Tre Birke

Vi har én stilling til en pædagogstuderende. Denne stilling, som vi udbyder til seminariet i Holstebro, omfatter henholdsvis 1. og 2. lønnede praktik.

Yderligere har vi i perioder studerende, som er i gang med enten deres 7-ugerspraktik eller deres bachelorpraktik.

Studerende er også velkomne i forbindelse med projekter, opgaveskrivning med mere. Det gælder også, hvis du som studerende fra et andet fag ønsker at lave et projekt her på stedet.

Værd at vide om Tre Birke

På Tre Birke handler det først og fremmest om borgerne, deres familie og andre pårørende. Derfor er borgere og pårørende også den primære målgruppe for vores hjemmeside. Og derfor følger vi Herning Kommunes mål om, at vi skal skrive kort, klart og præcist.

Der er alligevel emner, som vi ikke kun kan behandle i kort og klar tekst. Det er for eksempel vores målsætning og de faglige metoder, vi arbejder ud fra. Disse tekster vælger vi at henvise til, når målgruppen er en anden.

Vi har samlet en række sider, som er særligt udvalgt til dig, der som studerende har brug for at vide mere om Tre Birke. Du skal dog ikke snyde dig selv for en tur rundt på hjemmesiden. Her får du et godt indtryk af, hvem vi er, og hvad vi står for.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke finder det, du søger. God læselyst.

 

 

Kontaktinfo

Mette Pedersen
pædagog
Tlf.: 40105965
Send e-mail til trbmp@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.